Fyringer på mandag: Tyskere mister deres job så ofte!

Fyringer på mandag: Tyskere mister deres job så ofte!

Mandag er tilsyneladende den mest ildevarslende dag for mange ansatte i Tyskland. Ifølge det Opsigelsesatlas fra Allright udsendes de fleste opsigelser på denne ugedag – og ikke for tæt på: Hele 23,2 procent af alle opsigelser i Tyskland sker mandag. De følgende dage er kun lidt bedre. Onsdag bringer 20,6 procent, efterfulgt af tirsdag med 19,8 procent. Torsdag er det 18,9 procent og fredag ​​lukker på 15,8 procent. I weekenden er opsigelser dog yderst sjældne; Her er det kun 1,4 procent om lørdagen og endda 0,8 procent om søndagen.

Et særligt interessant aspekt er, at over halvdelen af ​​opsigelserne - nærmere bestemt 51,6 procent - gives i slutningen af ​​måneden. Timingen er ikke tilfældig, da opsigelsesfrister ofte hænger sammen med månedsskiftet. Derudover er den gennemsnitlige bruttoløn på opsigelsestidspunktet 4.545,73 euro for mænd og 3.230 euro for kvinder. Dette viser tydeligt, hvilken indflydelse kønsbestemte lønforskelle har på arbejdslivet.

Opsigelsestendenser og demografi

Analysen viser også, at mænd er markant mere tilbøjelige til at blive ramt af fyringer end kvinder med 61 pct. Ikke nok med det, så er de gennemsnitlige fratrædelsesgodtgørelser også forskellige: mænd modtager i gennemsnit 5.082 euro, mens kvinder kun får tilkendt 4.317 euro. Dette bekræfter det Opsigelsesatlas, som viser, at enlige mænd over 40 især ofte rammes af fyringer.

I gennemsnit er medarbejdere, der afskediges, omkring 41 år og har været i virksomheden i omkring 4,5 år. Særligt iøjnefaldende er, at både unge fagfolk og ansatte over 60 år hver står for 6,2 procent af opsigelserne. Disse demografiske oplysninger tyder på, at fyringer påvirker alle faggrupper og brancher.

Lønforskelle mellem kønnene og indtjeningsforskelle

Et særligt eksplosivt emne er den kønsbestemte lønforskel, som beskriver forskellen i løn mellem mænd og kvinder. Der er to mål: den ukorrigerede og den korrigerede kønsbestemte lønforskel. Det ukorrigerede gab viser simple forskelle mellem den gennemsnitlige bruttotimefortjeneste, mens det justerede gab ikke tager højde for forskelle baseret på erhverv og kvalifikationer. I sidste ende betragtes den justerede forskel som den "øvre grænse" for mulig indkomstdiskrimination.

Disse data og tendenser kaster lys over de komplekse problemstillinger i arbejdsverdenen. Et kig ind i fremtiden viser, at sociale kriterier som anciennitet eller vedligeholdelsesforpligtelser også kan påvirke opsigelsestaksten. Højt Destatis Alle sektorer er berørt, og hver opsigelse fortæller en persons meget individuelle historie.

Overordnet står det klart, at afskedigelser ikke kun er et juridisk, men også et socialt fænomen, som er værd at undersøge jævnligt. Uanset om det er medarbejder eller arbejdsgiver – det er fremtidens udfordring.