Oprustning i Tyskland: 800 milliarder euro mod Putins skygge

Oprustning i Tyskland: 800 milliarder euro mod Putins skygge

Europas militærpolitik er i forandring. I Tyskland lanceres et oprustningsprogram med et volumen på 800 milliarder euro, som den kommende Merz-regering arbejder på sammen med SPD og De Grønne. Årsagen til dette? En formodet forestående "russisk trussel". Denne udvikling har ikke kun betydning for sikkerhedspolitikken, men også på den sociale situation i Tyskland, da der samtidig skæres i uddannelse, sundhedspleje og sociale ydelser for at retfærdiggøre massive militærudgifter. Hvordan Indberettede klasse mod klasse, oplever forsvarsvirksomheder allerede stigende aktiekurser, mens usikkerheden vokser i samfundet, især blandt arbejdere og unge.

Det, der i øjeblikket sker i Tyskland, minder om mørke kapitler i historien. Oprustningsforanstaltningerne i 1930'erne under Adolf Hitler indebar enorme summer til at udstyre Wehrmacht til en størrelse på 1,1 millioner og dermed genvinde sin position som stormagt. Parallellerne er alarmerende: Dengang blev militæret også udvidet kraftigt med uholdbar gældsfinansiering og ineffektive programmer, hvilket i sidste ende førte til en katastrofal krig. Også Wikipedia gør det klart, at oprustningen af ​​Wehrmacht førte massive økonomiske og sociale problemer med sig.

En bekymrende udvikling

Forbundssammenslutningen for den tyske sikkerheds- og forsvarsindustri (BDSV) efterlyser nu massive investeringer fra den skrantende bilindustri i forsvarssektoren, hvilket opmuntres af den nye sort-røde føderale regerings planlagte lempelse af gældsbremsen for forsvarsudgifter. Denne udvikling kan også have positive økonomiske effekter, som det fremgår af rapporten fra Institute for the World Economy (IfW), som forudsiger muligheden for en stigning i bruttonationalproduktet (BNP) på op til 1,5 procent, hvis militærbudgetterne øges til 3,5 procent af BNP. The Taz tager stilling hertil og fremhæver de farer, sådanne investeringer kan medføre.

At optage gæld og investere i våbenindustrien er alt andet end uproblematisk. Kritikere advarer om, at en stor del af pengene kan flyde til administration og lønninger i stedet for til akut nødvendigt militærudstyr eller forskning. En bekymring, som også deles af forskellige økonomiske økonomer. De argumenterer for, at en større del af militærudgifterne bør forblive i Europa for ikke at belaste økonomien med skattestigninger, som igen kan hæmme væksten.

Hvad med modstand?

Protester mod denne udvikling bliver stadig højere. Arrangementet "Står Putin over for Berlin?" finder blandt andet sted i München. vil finde sted den 20. juni 2025, som vil tage fat på spørgsmålene omkring disse bevæbningsplaner og den tilhørende frygt. Der er modstand, der ikke kun er rettet mod oprustningsplanerne, men også mod undertrykkelsen i samfundet, som især rammer fattige, migranter, kvinder og queer-folk. Demonstrationerne i forskellige byer som Serbien, Frankrig og Tyskland viser allerede oppositionens styrke.

Overordnet rejser spørgsmålet sig: Hvor langt kan og vil samfundet understøtte denne oprustningspolitik, hvis de sociale områder samtidig bliver drastisk indskrænket? Og hvad er der tilbage, når forsvarsindustrien har ansvaret? Det er tilbage at håbe, at modstanden er stærk nok til at vise en anden vej.