Brug opgradering i Tyskland: 800 milliarder euro mod Putins skygge

Brug opgradering i Tyskland: 800 milliarder euro mod Putins skygge

Astallerstraße 11, 80339 München, Deutschland - Europas militære politik er i forandring. I Tyskland lanceres et opgraderingsprogram med et volumen på 800 milliarder euro, hvor den kommende Merz -regering arbejder sammen med SPD og Grønne. Grunden til dette? En angiveligt truende "russisk trussel". Denne udvikling påvirker ikke kun sikkerhedspolitikken, men også på den sociale situation i Tyskland, da på samme tid reduceres til uddannelse, sundhedsydelser og sociale fordele for at retfærdiggøre de massive udgifter i det militære område. Som Klasse mod klasserapporter , øger våbenvirksomheder allerede aktiepriser, mens den usikkerhed vokser i samfundet: indeni og unge mennesker.

Hvad der foregår i Tyskland minder om mørke kapitler i historien. ARMAMENTS -målingerne i 1930'erne under Adolf Hitler resulterede i enorme summer for at udstyre Wehrmacht til en masse på 1,1 millioner og således genvinde den store skala. Parallellerne er alarmerende: selv da blev militæret i høj grad udvidet med ikke -bæredygtig gældsfinansiering og ineffektive programmer, hvilket i sidste ende førte til en katastrofal krig. Også Wikipedia illustrerer, at opgraderingen af ​​Wehrmacht bragte massive økonomiske og sociale problemer.

Federal Association of the German Security and Defense Industry (BDSV) opfordrer nu til massive investeringer fra krise -bilindustrien til våbensektoren, som er favoriseret af den planlagte løsnelse af gældsbremsen til forsvarsudgifter fra den nye sorte og røde føderale regering. Denne udvikling kan også resultere i positive økonomiske virkninger, som rapporten fra Institute of World Economy (IFW) viser, hvilket forudsiger muligheden for en stigning i bruttonationalprodukt (BNP) med op til 1,5 procent, hvis militærbudgettet øges til 3,5 procent af BNP. Taz tager et standpunkt og belyser farerne, der kan bringe sådanne investeringer.

En gældsoptagelse og investering i våbenindustrien er alt andet end uproblematisk. Kritikere advarer om, at en stor del af midlerne kunne strømme til administration og løn i stedet for presserende behov for militært udstyr eller forskning. En bekymring, der også deles af forskellige økonomiske økonomer. Disse går ind for, at en større del af de militære udgifter skal forblive i Europa for ikke at belaste økonomien gennem skatteforhøjelser, hvilket igen kunne hæmme væksten.

Hvad med modstand?

Protester mod denne udvikling bliver højere. Blandt andet er begivenheden "er Putin foran Berlin?" Den 20. juni 2025, der omhandler spørgsmålene om disse våbenplaner og den tilhørende frygt. Der er modstand, der ikke kun er mod våbenplanerne, men også mod undertrykkelse i samfundet, der påvirker de fattige, migranter: inde, kvinder og queer mennesker. Demonstrationerne i forskellige byer som Serbien, Frankrig og Tyskland viser allerede oppositionens styrke.

Generelt opstår spørgsmålet: Hvor langt kan og understøtter samfundet denne opgraderingspolitik, hvis de sociale områder drastisk er begrænset på samme tid? Og hvad er der tilbage, hvis våbenindustrien er ansvarlig? Det er tilbage at håbe, at modstanden er stærk nok til at vise en anden måde.