Udkantsgruppeoprør i München: Oprør for inklusion og selvbestemmelse!

Udkantsgruppeoprør i München: Oprør for inklusion og selvbestemmelse!

Lørdag eftermiddag blev Marienplatz i München forvandlet til et stadie af selvbestemmelse og modstand. "Fringe group riot" - det var mottoet for denne begivenhed, som samlede flere hundrede mennesker og var arrangeret af en engageret gruppe, der sætter rettighederne for mennesker med handicap på banen. Patricia Koller, arrangøren, lavede ikke noget halvt. Hun kæmpede sig frem til scenen med sin elektriske kørestol og sagde: "Vi vil ikke have medlidenhed, vi vil ikke spørge mere, vi er oprør!" råbte hun ind i mikrofonen og udtrykte sit ubehag med de aktuelle sociale og politiske forhold.

Arrangementet, der sørgede for musikalsk underholdning med en trommegruppe og DJ GeorgiaG, bød også på plads til personlige rapporter fra de berørte. I sin tale gentog Koller de centrale temaer: selvbestemt levevis, deltagelse og tilgængelighed. Deres kritik var ikke kun rettet mod sociale barrierer, men også mod regeringen og de planlagte nedskæringer i ydelserne til mennesker med handicap. Mange deltagere så disse nedskæringer som et tilbageskridt i ligelig deltagelse.

Juridiske rammer

Et centralt moment i begivenheden var opfordringen til fuld implementering af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (UN CRPD), som blev vedtaget i 2006, og hvis mål kunne betegnes som for sent. Dette er et vigtigt internationalt dokument, der garanterer garanterede rettigheder til omkring 1 milliard mennesker med handicap verden over, herunder adgang til uddannelse og et barrierefrit samfund. Tyskland underskrev konventionen den 30. marts 2007 og den trådte i kraft her i landet den 26. marts 2009. Dette igangsatte et klart paradigmeskifte i handicappolitikken – væk fra en mangelfuld medicinsk forståelse hen imod en menneskerettighedstilgang, der især har til formål at realisere menneskerettigheder for mennesker med handicap.

Den føderale regering har også lanceret en national handlingsplan for at sikre lige muligheder i uddannelse og arbejde og for at muliggøre selvbestemt deltagelse. Det associerede udvalg for rettigheder for personer med handicap blev nedsat for regelmæssigt at gennemgå overholdelse af aftalen. Men som de seneste begivenheder allerede har vist, er der stadig masser af plads til forbedringer i implementeringen, så kravene fra Patricia Koller og Katrin Langensiepen, nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet for De Grønne, er kun alt for forståelige.

En appel om lige muligheder

Grundlæggende handler det om, at mennesker med handicap anerkendes som bærere af menneskerettigheder. Staten har en forpligtelse til at respektere, garantere og beskytte disse rettigheder. Det centrale spørgsmål forbliver: Er vi som samfund parat til at tage de nødvendige skridt for at skabe et virkelig rummeligt samfund? Der er stadig meget arbejde foran os. FN's CRPD og dens gennemførelse skal ikke kun blive en selvfølge i lovgivningen, men også i samfundet som helhed.

Hvor det rent faktisk går hen, må vise sig. Men én ting er sikkert: Stemmerne fra mennesker med handicap vil ikke længere blive ignoreret.

For yderligere information om FN's CRPD og dets indflydelse på handicappolitikken i Tyskland, se rapporterne fra Sydtysk avis, BMAS og Institut for Menneskerettigheder.