Mindstelønsstigning: Gastronomi i krise – byrderne stiger!

Mindstelønsstigning: Gastronomi i krise – byrderne stiger!

Merz-regeringens planer om at hæve mindstelønnen er klare og vil medføre store ændringer. Fra 1. januar 2026 forhøjes den lovpligtige mindsteløn til 13,90 euro i timen, efterfulgt af en yderligere stigning til 14,60 euro fra 1. januar 2027. Den nuværende mindsteløn er 12,82 euro. Forbundsarbejdsminister Bärbel Bas ser denne foranstaltning som en "succeshistorie" og et skridt i den rigtige retning af retfærdighed. Men hvad betyder det egentlig for cateringbranchen? Denne industri, som allerede lider under en alvorlig mangel på arbejdskraft, kan blive særligt hårdt ramt af stigningen, som Merkur rapporterer.

Dr. Thomas Geppert, regionschef for Dehoga Bavaria hotel- og restaurantforening, understreger, at personaleintensive virksomheder, der er afhængige af direkte kontakt med gæster, klart vil mærke virkningerne af stigende personaleomkostninger. »Højere mindsteløn kan føre til, at lavtuddannede bliver presset ud af arbejdsmarkedet,« advarer Geppert og er bekymret over den videre prisudvikling. Mange restauratører kan blive tvunget til at vælte de øgede omkostninger over på gæsterne, hvilket kan føre til prisstigninger.

Økonomisk pres og industrireaktioner

De forventede ekstra lønomkostninger for arbejdsgiverne beløber sig til omkring 2,2 milliarder euro det første år og 3,4 milliarder euro det andet år. "Omtrent seks millioner medarbejdere vil nyde godt af minimumslønstigningen," forklarer Dehoga Bayern. Industrien står dog over for en hård udfordring, da den allerede kæmper for at bekæmpe konsekvenserne af demografiske ændringer. De tvingende krav til regeringen omfatter en permanent nedsættelse af momsen på fødevarer til syv procent, en nedsættelse af indkomstskatten, nedsættelse af bureaukratiet og mere fleksibel arbejdstid.

DEHOGA har nøje undersøgt effekterne af mindstelønsstigningen. Med en procentvis stigning på 8,4 procent i 2026 og 5,0 procent i 2027 er det de højeste stigninger, der nogensinde er besluttet. For fuldtidsansatte kan det betyde en bruttominimumsindkomst på mindst 2.419 euro eller 2.540 euro i fremtiden. Denne stigning vil have en direkte indvirkning på eksisterende lavere lønaftaler i ansættelses- og kollektive overenskomster, hvilket helt sikkert kan føre til usikkerhed, selvom der allerede foretages tilsvarende tilpasninger i mange delstater.

Et kig ind i fremtiden

Spørgsmålet er fortsat åbent: Hvordan kan cateringbranchen reagere på de nye udfordringer uden at gå på kompromis med kvalitet og service? Industrien håber på politisk opbakning for at forblive konkurrencedygtig i fremtiden. Dette er særligt vigtigt, da 44 procent af minimumslønstigningen i sidste ende går til staten. For mange restauratører vil det være afgørende at have en god hånd og finde kreative løsninger til at overkomme denne udfordring. Den kommende mindstelønsstigning stiller ikke kun ansatte, men også arbejdsgivere over for enorme opgaver og fremtvinger en omstilling på tværs af hele branchen.