Debat om selvmordshjælp: Eksperter efterlyser nye standarder i München!

Debat om selvmordshjælp: Eksperter efterlyser nye standarder i München!

Et følsomt og meget kompliceret emne diskuteres i øjeblikket i München: selvmordshjælp. Wolfgang Putz, en erfaren advokat og lægeretsekspert, indgav for nylig en forfatningsklage, som kunne have en betydelig indvirkning på gældende retspraksis. Afgørelsen fra den føderale forfatningsdomstol i 2020, som erklærede forbuddet mod kommerciel selvmordshjælp forfatningsstridigt, har omdefineret rammerne for igangværende drøftelser. Putz appellerer til lægestanden om hurtigst muligt at udvikle standarder for at bestemme det frivillige ansvar for et selvmordsønske for at skabe mere retssikkerhed. "Hverken lovgiver eller domstolene kan gøre dette tilstrækkeligt," sagde Putz. Denne anmodning er særlig vigtig, fordi behovet for klare retningslinjer i praksis bliver mere og mere klart, da Putz modsiger den gængse opfattelse, at lægestanden og retsvæsenet er kompetente nok til at afklare sådanne spørgsmål.

Dette spørgsmål rejser flere komplekse spørgsmål. Prof. Thomas Pollmächer fra Ingolstadt-klinikken adresserer de psykologiske udfordringer, der opstår ved vurdering af selvmordsønsker. Pollmächer understreger, at den frie viljedannelse ikke blot kan baseres på begribeligheden af ​​et selvmordsønske, og at psykiske sygdomme ikke nødvendigvis udelukker evnen til at danne et velbegrundet testamente.

En støttende tilgang

Et andet vigtigt aspekt blev behandlet af prof. Georg Marckmann fra LMU München. Han ser behovet for at skifte fra et stramt beskyttelseskoncept til et støttekoncept for mennesker, der ønsker at dø. Marckmann kræver, at evnen til selvbestemmelse ikke kun skal kontrolleres, men at individuelle løsningstilgange også skal drøftes med patienterne som led i "fælles beslutningstagning".

En aktuel rapport fra sundhedsafdelingen i byen München og LMU Institut for Retsmedicin viser, at der var en stigning i assisteret selvmord mellem 2020 og 2023. Prof. Sabine Gleich rapporterede, at der i alt blev registreret 77 tilfælde i løbet af denne tid, ledsaget af et lille antal læger, der tilbyder selvmordshjælp gennem eutanasiorganisationer. Dette rejser spørgsmål om de eksisterende beskyttelseskoncepter, især for sårbare grupper såsom personer, der allerede har forsøgt selvmord.

Retssituation og etiske overvejelser

De juridiske rammer i Tyskland er klare: Selvmord og assisteret selvmord er ikke strafbare, som den tyske Patientbeskyttelsesfond understreger. Der er retten til selvbestemt død og individets ret til selvbestemmelse. Men spørgsmålet rejser sig om samfundets omsorgspligt. Behovet for juridisk regulering af assisteret selvmord bliver mere og mere til stede i den offentlige diskussion.

Situationen ser anderledes ud i andre lande. Mens assisteret selvmord i lande som Schweiz kun er strafbart, hvis motivet er egoistisk, er medicinsk assisteret selvmord i Holland, Belgien og Luxembourg undtaget fra straf under visse betingelser. I USA, især i Oregon og Washington, er assisteret selvmord endda tilladt ved lov. Disse forskellige regler i udlandet fører gentagne gange til sammenligninger og diskussioner i Tyskland.

Derudover maner eksperter som prof. Michael von Bergwelt fra LMU-klinikken til forsigtighed. På trods af en opmuntrende udvikling inden for onkologi, der giver patienterne bedre livskvalitet og varighed, kan en øget tilstedeværelse af selvmordshjælp på sociale medier føre til useriøse selvmordsønsker. Spørgsmålet her er, hvordan samfundet og frem for alt læger bør reagere på en sådan udvikling for at tilbyde patienterne den bedst mulige støtte i deres sværeste tid.

Debatten omkring assisteret selvmord er fortsat spændende og kræver en høj grad af følsomhed og ansvar fra alle involverede. Udfordringerne er mangfoldige, og de sociale og juridiske rammebetingelser skal løbende evalueres og justeres.