Dans og forældreskab: Nye strategier for retfærdigt omsorgsarbejde i München

Dans og forældreskab: Nye strategier for retfærdigt omsorgsarbejde i München

Sidste weekend fandt et særligt indsigtsfuldt symposium med titlen "Dance and Parenthood - Strategies for Fair Care Work in Culture" sted i München. I anledning af tiårsdagen for Munich Dance Office samledes eksperter og interesserede parter i Labour Ateliers i Münchens kreative kvarter for at diskutere et højaktuelt emne: forældrenes udfordringer, især på danse- og kulturscenen. Arrangementet åbnede med en fængslende hovedtale af Daniela Rippl, leder af Münchens kulturafdeling, og en optræden af ​​Christina D'Alberto.

Den to-dages konference bød på en platform for international udveksling og præsentationer af eksempler på bedste praksis. Koreograf Emi Myoshi og danser Anna Kempin delte deres personlige erfaringer om de forhindringer, de stod over for under deres graviditet. Disse spænder fra fyringer til en følelse af manglende udsigter. Sådanne historier står i kontrast til kravene fra støtteorganisationer som Shubui Collective i Freiburg, som tilbyder kreative løsninger til kunstneres og forældres behov. Arrangementet blev også støttet af skuespillerinde Emilia de Fries og instruktør Elisa Müller, som præsenterede anbefalinger til forældrevenlig kulturproduktion.

Udfordringer og løsninger på et øjeblik

Et af de centrale emner på symposiet var den ulige fordeling af omsorgsarbejdet og de dermed forbundne økonomiske tab for forældrene. Nylige undersøgelser viser, at forældre i gennemsnit mister £7.000 (ca. €8.000) i indkomst hvert år, mens 88 % af forældrene afslår jobtilbud på grund af deres forpligtelser. Særligt chokerende: 49 % opgiver deres job fuldstændigt. Disse alarmerende tal blev understreget af Nicole Fiedler og Jana Grünewald fra paraplyorganisationen Tanz Deutschland i deres kommentarer om at støtte kunstnere under corona-pandemien.

Et andet spændende aspekt af symposiet var diskussionen om de problemer, danseskabere oplever med børn under ophold og festivalrejser. Disse barrierer kan for alvor mindske chancerne for succes og dermed give anledning til ønsket om multifunktionelle rum for kulturarbejde og om strukturel støtte til omsorgsarbejdet. Der blev også annonceret en ny finansieringsmodel for München, som er rettet mod forældres specifikke behov.

Gender Care Gap – En udfordring for samfundet som helhed

The Gender Care Gap, et centralt tema for symposiet, beskriver forskellen i fordelingen af ​​ulønnet omsorgsarbejde mellem mænd og kvinder. Ifølge aktuelle data påtager kvinder i heteroseksuelle forhold størstedelen af ​​disse opgaver. I forhold mellem personer af samme køn viser forskning, at mænd i homoseksuelle forhold bruger mere tid på omsorgsarbejde, mens kvinder i lesbiske forhold har en tendens til at bruge mindre tid på disse opgaver, primært på grund af højere barnløshed. Disse uligheder er en del af en kompleks social struktur, der afspejler historiske rollemodeller og sociale normer, som Federal Foundation for Equality understreger.

Den kønsbestemte omsorgskløft er ikke kun et problem i familiestrukturer, men påvirker også den professionelle verden, som data fra tidsforbrugsundersøgelsen viser. Her tages hensyn til ulønnet arbejde som husholdning, børnepasning og frivilligt arbejde. Forskningen konkluderer, at historiske uligheder, der påvirker opdelingen af ​​dette arbejde, ikke kun er fremherskende i heteroseksuelle forhold, men også i forhold af samme køn.

Symposiet havde til formål at bringe disse emner ud i den offentlige sfære for at fremme implementeringen af ​​ideer og støtte i prekære tider. Med et tydeligt fokus på ligestilling og støtte til forældre i dansescenen er der taget et vigtigt skridt i den rigtige retning for at imødegå de udfordringer, der er forbundet med omsorgsarbejdet og arbejde for at overkomme dem.