Mustafa, den lille fodboldspiller: Integration gennem sport!

Mustafa, den lille fodboldspiller: Integration gennem sport!

“Being on the ball” – det gælder ikke kun fodbold, men også integration af unge med migrationsbaggrund, som eksemplet med ni-årige Mustafa viser. Den talentfulde Harras Boys-spiller bærer stolt nummer ti på sin grønne og hvide trøje. For fire år siden kom han til München fra Senegal med sin familie, og nu er han en del af "buntkicktgut"-projektet, som ikke kun tilbyder ham et fodboldhold, men også et stykke hjem. Som BR24 rapporterer, kæmper Mustafa ikke kun på banen, men beskæftiger sig også med oplevelser af udelukkelse i skolen, hvor han bliver behandlet mærkeligt af nogle klassekammerater.

For mange børn med migrationsbaggrund er fodbold mere end bare en sport. I Tyskland vokser børnebefolkningen med indvandrerbaggrund konstant: 39 % af de 5,3 millioner børn har en sådan baggrund. Mustafa er alt andet end alene. En undersøgelse foretaget af IZI på Bayerischer Rundfunk fra 2021 viser, at 94 % af de adspurgte børn med mørk hud føler sig opfattet som "fremmede" eller "anderledes". Denne opfattelse er også blevet anerkendt af Shaid, en 16-årig træner fra Yemen, som observerer fodboldens potentiale for at øge selvtilliden hos unge spillere som Mustafa.

Integration gennem sport

"Integration on the ball" er mottoet for projektet, som Mustafa har været begejstret for i syv måneder. Grundlagt af Rüdiger Heid i 1997, begyndte det som et sportsprogram i bofællesskaber for asylansøgere og udviklede sig til en gadefodboldliga, som nu også kan findes i andre tyske byer. Heid understreger vigtigheden af ​​at udveksle personlige biografier for at vække nysgerrighed og fremme forståelsen for hinanden. Træning handler ikke kun om mål, men også om spillernes personlige historier.

Forpligtelsen til integration mærkes ikke kun på banen. Et kig på statistikken viser, at omkring 50 % af spillerne i Bundesligaen er udenlandske statsborgere, en andel der har været konstant over to årtier. I de senere år er der endda sket en ændring i opfattelsen: Under EM i 2024 var 35 % af de nationale fodboldspillere fra migrantbaggrund, et fald i forhold til VM i 2010, hvor det stadig var 48 %. Mediendienst-Integration forklarer yderligere, at 69 % af fodboldklubberne aktivt støtter projekter for at integrere migranter.

Racisme som et stort problem

Der er dog også udfordringer. Statistikker viser, at 16 % af fodboldklubbens medlemmer er enige i racistiske udsagn, og der var 7.300 forbrydelser i sæsonen 2023/2024 på tværs af de tre bedste ligaer. Antiracismeprojekter og -initiativer er derfor afgørende for at fremme harmonisk sameksistens på og uden for banen. Der er altid diskussioner om, hvordan man skal forholde sig til højrepopulistiske tendenser i klubberne. Men fællesskabets magt kan ikke undervurderes, og der er løbende bestræbelser på at øge mangfoldigheden i fodbold.

Et andet interessant kapitel er migrantfodboldklubberne i Tyskland. Med 713 udgør de omkring 4,2 % af alle fodboldklubber. Tidligere har disse klubber ofte spillet en nøglerolle i integrationen og produceret mange talenter. Siden flygtningekrisen i 2015 har DFB også haft fokus på integration af flygtninge og iværksat adskillige initiativer, der også appellerer til unge som Mustafa.

Fodbold bringer mennesker sammen - det er særligt tydeligt i parasportsmiljøet og blandt fanprojekterne mod racisme. I en tid, hvor emnet mangfoldighed i fodbold bliver mere og mere relevant, er det klart, at involvering i klubber ikke kun kan skabe sportslig succes, men også sociale forandringer. Som Rüdiger Heid udtrykte det: "Det handler ikke kun om bolden, men også om at være sammen og udveksle vores historier."

I den forstand vil bolden rulle igen for Mustafa næste weekend, og med hvert "mål" vil han overvinde forhindringer på vejen mod større selvtillid og en mere farverig fremtid.