Krig og værnepligt: ​​Har Tyskland brug for en tilbagevenden til den obligatoriske værnepligt?

Krig og værnepligt: ​​Har Tyskland brug for en tilbagevenden til den obligatoriske værnepligt?

I aften vil diskussionerne på "Hard but Fair" igen fokusere på de presserende sikkerhedsspørgsmål i Europa. Moderator Louis Klamroth byder velkommen til et spændende program om et emne, der er mere relevant end nogensinde i tider med geopolitiske spændinger: "Krig i Europa: ingen sikkerhed uden obligatorisk militærtjeneste?" Højprofilerede gæster, som er blandt de vigtigste stemmer inden for sikkerheds- og forsvarspolitik, vil deltage i denne debat.

Blandt diskussionsdeltagerne er Norbert Röttgen, CDU's parlamentariske vicegruppeleder for udenrigs- og forsvarspolitik, Jan van Aken, leder af Venstrepartiet, og vicegeneralinspektør for Bundeswehr, Nicole Schilling. Der er også journalisten og forfatteren Özge Inan, politologen Carlo Masala fra Bundeswehr University i München, jurastuderende og reservist Annabell Günther og Helena Clear, som arbejder i det frivillige sociale år. Diskussionen vil dreje sig om det centrale spørgsmål: Er frivillig værnepligt nok, eller har Tyskland brug for en tilbagevenden til værnepligten?

Geopolitiske spændinger og værnepligt

Det forgrenede spørgsmål betragtes i sammenhæng med den aktuelle situation, hvor Rusland fører en krig i Europa og NATO-tropper i alarmberedskab. Forsvarsminister Boris Pistorius har i den forbindelse opfordret til mere militær styrke i Tyskland, hvilket igen har sat gang i diskussionen om værnepligt. Ifølge en rapport fra NZZ Retur til værnepligt er allerede en realitet i flere europæiske lande: Kroatien og Serbien har genindført denne foranstaltning i 2023, mens Danmark nu udvider sin værnepligt til at omfatte kvinder.

Pres på den europæiske sikkerhed har dog også fået andre lande til at overveje at genindføre værnepligten. På trods af denne udvikling viser undersøgelser, at holdningerne varierer meget i befolkningen. I Tyskland og Frankrig er der flertal for en tilbagevenden til værnepligten, mens der er modstand i lande som Italien, Storbritannien og Spanien. Gids Hamborg understreger, at først og fremmest egnetheden af ​​den obligatoriske værnepligt for at lukke personelhuller og til at danne reserver bliver diskuteret intensivt.

Militær opbygning og personelkrav

I kølvandet på geopolitiske ændringer har mange europæiske lande øget deres forsvarsudgifter og investerer i nyt militært udstyr, såsom kampvogne og missilforsvarssystemer. Alligevel advarer eksperter om, at der kan være mangel på soldater til effektivt at betjene disse nye systemer. Højt NZZ Op mod 2 millioner aktive soldater kunne mobiliseres i tilfælde af krig, men kun Tyrkiet og Grækenland, blandt de store militærmagter, har opretholdt den obligatoriske militærtjeneste.

I Tyskland varslede afskaffelsen af ​​værnepligten i 2011 et gradvist fald i de væbnede styrker, en beslutning, der blev set som en reaktion på sikkerhedspolitiske ændringer efter den kolde krig. Men den russiske angrebskrig i Ukraine har sat spørgsmålstegn ved mange hensyn. Undersøgelser viser, at der er et ambivalent forhold til værnepligt, især i de unge aldersgrupper: Mens flertallet af ældre går ind for det, er 18-29-årige mere skeptiske over for emnet.

På den baggrund bliver dagens afsnit af "Hårdt men retfærdigt" ikke kun en politisk udveksling af slag, men også en dybdegående undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt og hvordan værnepligten igen kunne blive en realitet i Tyskland.