EU's landbrugsministre diskuterer forlængelse af fristerne for dokumentation

EU's landbrugsministre diskuterer forlængelse af fristerne for dokumentation

Diskussionen om de fremtidige krav til dokumentation af plantebeskyttelsesmidler i EU har taget fart. Man kan sige, at tid er afgørende, og der er en kamp om at forlænge fristerne. På dette tidspunkt har Tyskland et forslag, der også er på dagsordenen for EU's landbrugsministre. Den 18. november 2025 indledte forbundsminister Rainer en vigtig diskussion om at udskyde de europæiske registreringskrav for plantebeskyttelsesmidler. Det, der er særligt spændende, er, at ud af 13 delegationer, der kommenterede dette spørgsmål, støttede 12 imponerende Tysklands forslag om at forlænge overgangsperioden for de operationelle dokumentationskrav, der er fastsat i SAIO-forordningen, med et år.

Forslaget forudser, at forpligtelsen til at overføre data til Bruxelles udskydes til 2029. Hansen, en central aktør i denne debat, påpegede, at der allerede eksisterer en overgangsperiode for at lette bureaukratiske forhindringer. Det er så meget desto vigtigere, at landmændene forbereder sig på dette problem, for fra 1. januar 2026 bliver det nye registreringsomfang obligatorisk, også selvom Tyskland kan forlænge fristen med endnu et år frem til 2027. Disse ændringer skyldes tilpasningen af ​​artikel 67 i forordning (EU) 1107/2009, som registrerer, hvordan plantebeskyttelsesmidler bruges.

De nye krav

Det, der i stigende grad kommer i fokus, er dokumentationskravene til disse applikationer. Fra 1. januar 2026 skal landmænd opbevare deres dokumentation i elektronisk, maskinlæsbar form. Hvis medlemslandene rent faktisk udsætter fristen med et år, vil det nye omfang af optagelser stadig være på plads. Optegnelserne skal opbevares lokalt af landmanden og skal stilles til rådighed efter anmodning fra de ansvarlige myndigheder, såsom planteværnstjenesten i Nordrhein-Westfalen. Gennemførelsesforordning 564/2023 fastsætter også de specifikke krav til lokal lagring af applikationsdata.

Et andet aspekt, som landmændene bør huske på, er, at ansøgningsdata skal registreres senest 30 dage efter brug - et vigtigt punkt for at kunne reagere på bureaukratiske krav rettidigt. Denne udvikling er afgørende, ikke kun for landbruget, men også med hensyn til at understøtte bæredygtige, miljøvenlige praksisser i EU, der sigter mod at fordoble fødevareproduktionen inden 2050.

Vejen til EU's landbrugspolitik

EU står over for store udfordringer i landbrugssektoren, det være sig fra klimaændringer, tab af biodiversitet eller kvaliteten af ​​jord og vand. For at imødekomme disse udfordringer har EU omlagt sin landbrugspolitik, hvilket ikke kun betyder støtte til landmænd, men også nye muligheder og rammebetingelser. Her dækkes en bred vifte, lige fra fødevarekvalitet og sporbarhed til handel og salgsfremstød. Målet er klart: at støtte landmændene økonomisk i deres indsats og samtidig fremme miljøvenlig praksis.

EU er også en af ​​verdens førende producenter og eksportører af landbrugsprodukter takket være dets gunstige klima samt tekniske formåen og produktkvalitet. Landbrug og relaterede sektorer giver beskæftigelse til over 44 millioner job i EU - et tegn på sektorens betydning.

Det er stadig uvist, om de nødvendige ændringer i dokumentationen faktisk vil føre til lettelser for landmændene. Sikkert er dog, at det ikke kun handler om tilpasning til nye regler, men om grundlæggende modernisering og ansvarlighed i landbrugssektoren.

I en tid, hvor fødevaresikkerhed bliver vigtigere end nogensinde i verden, skal EU og dets medlemslande fortsat arbejde hånd i hånd for at finde langsigtede løsninger og møde fremtidens udfordringer. Situationen er fortsat spændende, og vi vil følge udviklingen tæt.