Hoogleraar opfordrer til forandring: tid til 'Slow Academia' på universitetet!

Hoogleraar opfordrer til forandring: tid til 'Slow Academia' på universitetet!

Der er i øjeblikket meget snak i den akademiske verden om ideen om "Slow Academia". Albert Meijer, professor i offentlig innovation, opfordrede indtrængende til refleksion i et opsigtsvækkende LinkedIn-opslag. Efter sit seks måneder lange sabbatår vendte han motiveret tilbage, men blev hurtigt overvældet af den daglige arbejdsbyrde. E-mails, møder og elevmanuskripter til at løse fyldte hans dage, hvilket fik ham til at stille spørgsmålstegn ved, om det virkelig er den tilstand, vi stræber efter i det akademiske liv. I hans indlæg fik ideen om Slow Academia næsten 1.000 likes og adskillige godkendte kommentarer, hvilket afspejler behovet for mange på de videregående uddannelser for at reducere presset og gøre arbejdet i det akademiske miljø bæredygtigt. Han ønsker under ingen omstændigheder at iværksætte et nyt projekt, argumenterer Meijer, for at undgå yderligere pres og håber, at hans tanker vil tilskynde beslutningstagere til at gentænke deres ledelsesstil.

Men hvad betyder Slow Academia egentlig? Udtrykket er ikke kun en opfordring til mindre arbejdsbyrde, men også en opfordring til mere dybde og en velovervejet tilgang til det akademiske arbejde. Dette understreges også af den nylige udgivelse af specialnummeret i tidsskriftet "Philosophy and Theory in Higher Education", som behandler emnet på en kompleks måde. Udgaven, som er co-redigeret af Sean Sturm og Meijer selv, belyser mange facetter af langsom akademisk verden, lige fra skabelsen af ​​et reflekterende rum til omsorgsfulde, langsigtede pædagogiske praksisser, der bevæger sig ud over hastighedens konventionelle logik.

Essays og diskussioner om emnet

I dette specialnummer udgives forskellige artikler og essays, der omhandler emnet. Her er nogle højdepunkter:

• „The University is Slow/er“ – Eine Verteidigung der langsamen Akademie als Teil der Universitätsidentität.
• „Attuning to Absence in the Posthuman University“ – Diskussion über die Bedeutung lebendiger Zukunftsperspektiven.
• „Not at the Same Time“ – Ein Erforschen indigener und gegen-habilitatorischer Zeitlichkeiten.
• „Fostering Socially Just Care in Digital Communities“ – Schaffung von digitalen akademischen Gemeinschaften.
• „Unraveling Knowledge Systems“ – Thematisierung des tiefen Zuhörens in Kunst und Bildung.

Artiklen om Thesis Whisperer adresserer udfordringerne i det langsomme akademi ved at pege på de privilegier, der ofte er nødvendige for at lykkes i denne indstilling. Mens ideen om det langsomme akademi er et lokkende koncept for at undslippe hverdagens pres og krav, er spørgsmålet stadig, hvem der har råd til denne luksus. Kritikere advarer om, at principperne om langsomhed ofte hviler på skuldrene af mindre privilegerede akademiske medlemmer, som føler sig tvunget til at opfylde kravene om hurtig produktivitet.

Denne diskussion er af enorm betydning for akademiske institutioners fremtid. Kunne Slow Academia være et svar på det aggressive kulturelle pres på de videregående uddannelser? Både fortalere og kritikere erkender, at der skal findes en balance mellem kvalitet og kvantitet for at skabe et bæredygtigt og støttende akademisk miljø, hvor både unge forskere og etablerede professorer kan trives.

At reflektere over Slow Academia kunne ikke kun transformere den akademiske kultur, men også omdefinere grundlæggende værdier i videregående uddannelse. Spørgsmålet er, om universitetsledere er villige til at gå denne vej og igangsætte reelle forandringer for et mere harmonisk akademisk liv. Den akademiske fremtid venter måske spændt på den langsomme, bevidste rejse i stedet for at forblive fanget i nutidens hæsblæsende tempo.