Finansielt kaos i Voorschoten: overskud forårsager politisk turbulens!

Finansielt kaos i Voorschoten: overskud forårsager politisk turbulens!

Voorschoten kommune står over for et økonomisk dilemma, som PvdA Voorman Arnold Posthuma gjorde klart under et nyligt møde i kommunalbestyrelsen. Han omtalte den nuværende situation som "Voorschotense sygdom", en erklæring, der peger på de tilbagevendende uoverensstemmelser mellem forventede underskud og faktiske overskud. Selvom der var ventet et underskud på 1,5 millioner euro for 2024, kan kommunen se frem til et overskud på 1,5 millioner euro, hvilket i alt betyder 14,4 millioner euro i overskud over de seneste seks år. Disse positive tal blev dog kritiseret af Posthuma, som bemærkede, at det gode resultat ikke skyldtes aktiv politisk handling eller strategisk planlægning, men snarere suspendering og manglende gennemførelse af projekter.

Udarbejdelsen af ​​årsregnskabet, der ikke blot præsenterer den økonomiske balance, men også dokumenterer udviklingen i kommunens indtægter og udgifter over 2024, fandt sted under et kommissionsmøde den 26. juni. Det positive resultat på 1,5 millioner euro blev præsenteret her i modsætning til tidligere prognoser, der meldte om et underskud på 1,49 millioner euro. Efter fradrag for reserver havde kommunen stadig et beløb på over 800.000 euro tilbage til sine reserver. Dette økonomiske råderum skaber dog forskellige holdninger blandt politiske grupper til, hvordan midlerne skal bruges.

Politiske reaktioner og forskellige synspunkter

Debatten om årsregnskabet afslørede forskellige holdninger blandt politiske aktører. Koalitionspartierne roste den administrerende direktør for finans, Hans van der Elst, for det positive resultat, mens oppositionen, repræsenteret ved Arnold Posthuma og Albert Deuzeman fra GroenLinks, så afkastet som en indikation på ineffektiv ledelse. Posthuma påpegede, at på trods af overskuddene er vigtige områder som støtte til familier og gældsnedbringelse blevet skåret ned. Deuzeman kritiserede også de tilbagevendende overskud, som efter hans mening indikerer en strukturel mangel.

Mødet gjorde det også klart, at mange partier efterlyser en mere fleksibel tilgang til kommunens økonomi. D66-rådsmedlem Esther Mieremet fremhævede behovet for bedre kontrolmuligheder, mens VVD gennem Katrien van Meenen påpegede, at der burde investeres mere i 2024 end tidligere år. Wethouder Van der Elst forsvarede administrationen og påpegede, at tallene i Najaarsnota repræsenterer et øjebliksbillede frem til slutningen af ​​august.

Hold øje med budgettet

Kritik af kommunens budgetlægningsprocesser og økonomiske beslutninger er også i fokus. Budgettering spiller en central rolle i den politiske diskussion, og forskellige regler og procedurer skal tages i betragtning. Effektiv budgettering i kommuner, som beskrevet i Böll Foundation, kræver planlægning, allokering og overvågning.

Efter sidste drøftelse forventer de folkevalgte, at anvendelsen af ​​midlerne bliver målrettet og social. På trods af de eksisterende økonomiske reserver er der beslutninger, der skal træffes, som skal sikre, at pengene ikke blot forsvinder ind i de økonomiske reserver, men bruges aktivt til gavn for borgerne. Næste rådsmøde om spørgsmålet finder sted den 10. juli, og meningerne er fortsat delte om, hvordan økonomien skal håndteres i fremtiden.