CDU-reform af borgernes fordele: et slag mod arbejdernes rettigheder?

CDU-reform af borgernes fordele: et slag mod arbejdernes rettigheder?

I Tyskland er diskussionen om borgernes penge i fuld gang. I dag, den 12. juni 2025, står storkoalitionen over for udfordringen med at omdanne det eksisterende borgerhjælpssystem til en ny grundlæggende tryghed for jobsøgende. Hvordan Jakobiner rapporterer, at CDU har kæmpet for at afskaffe borgernes penge siden valgkampen, mens SPD er mere åben for justeringer. Den nyudnævnte arbejdsminister Bärbel Bas har allerede bekræftet, at hurtig reform er på dagsordenen.

Til gengæld understreger Carsten Linnemann fra CDU, at der skal tages fat på substansen i systemet. De planlagte ændringer af borgernes penge er dog mere komplicerede end blot at afskaffe dem. Indførelsen af ​​borgernes penge, som har erstattet den tidligere Hartz IV-forordning siden januar 2023, var aldrig uden kontroverser og blev særligt kritiseret af FDP.

Borgernes penge: Mellem social sikring og arbejdsmarkedsincitamenter

I sin kerne drejer debatten sig om social retfærdighed, økonomisk bæredygtighed og virkningerne af borgernes ydelser på arbejdsmarkedet. Ydelsernes størrelse er et centralt stridspunkt, som f.eks Bürgergeld.org viser. Kritikere, herunder FDP's parlamentariske gruppeleder Christian Dürr, anser de nuværende takster for at være for generøse af frygt for, at de kan mindske incitamentet til at tage arbejde. Fortalere går derimod ind for at tilpasse sig de stigende leveomkostninger for at sikre et anstændigt liv.

Derudover viser data, at antallet af modtagere af statsborgerskabsydelser ikke er steget voldsomt. En undersøgelse fra IAB dokumenterer endda et fald i antallet af job optaget af dem, der modtager grundlæggende sikkerhedsydelser, med næsten seks procent det første år. Tvivl om en direkte sammenhæng mellem indførelse af borgernes penge og arbejdsmarkedsdeltagelse er derfor mere end berettiget.

Sanktionernes og sociale værdiers rolle

Diskussionen om sanktioner er også eksplosiv. Mens CDU's generalsekretær Linnemann opfordrer til, at borgernes ydelser afskaffes for "totale nægtere", hævder tilhængere af et mindre strengt sanktionsregime, at bistand er mere effektiv end straf. Undersøgelser viser, at omkring fire ud af ti personer, der er berettigede, ikke udnytter borgerydelsen, ofte på grund af stigmatisering og bureaukratiske forhindringer. Dette tyder på, at de faktiske omkostninger ved systemet er lavere end forventet.

Diskussionen om borgernes penge afspejler grundlæggende sociale overbevisninger. Vejen til et system, der på den ene side garanterer social sikring og på den anden side giver incitamenter til at tage arbejde, er fortsat en udfordring. Velfærdsstaten i Tyskland, sådan Böckler Instituttet oplyser, er under pres - især set i lyset af de igangværende debatter om nedskæringer og reformer, som efterlader grundlæggende reformår som Schröders "Agenda 2010" stadig kontroversielle.

Den nederste linje er, at borgernes penge fortsat er et centralt diskussionspunkt i tysk socialpolitik. Hvorvidt og hvordan den store koalition vil gennemføre reformen af ​​den grundlæggende sikkerhed for at mestre balanceakten mellem sociale krav og økonomiske behov er i øjeblikket uklart.