Innovativt forskningscenter i Großhadern: Grise hjælper mod hjertesygdomme!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Großhadern: LMU åbner ICON for forskning i hjerte-kar-sygdomme med fokus på bedre terapeutiske tilgange med grise.

Großhadern: LMU eröffnet ICON zur Forschung an Herz-Kreislauf-Erkrankungen, fokusiert auf bessere Therapieansätze mit Schweinen.
Großhadern: LMU åbner ICON for forskning i hjerte-kar-sygdomme med fokus på bedre terapeutiske tilgange med grise.

Innovativt forskningscenter i Großhadern: Grise hjælper mod hjertesygdomme!

I hjertet af München, mere præcist i det nye ICON, er forskningen i fuld gang. Det tværfaglige forskningscenter, som for nylig blev åbnet, har til formål at bringe nye terapeutiske tilgange til hjerte-kar-sygdomme i klinisk brug. En central aktør i dette projekt er dyrlæge Eckhard Wolf fra LMU München, som understreger, at levevilkårene for de grise, der er involveret i forskning, bør forbedres væsentligt. Disse "bjergudsigtslofter til grise", som ligger på femte sal i ICON, er et eksempel på bestræbelserne på at opretholde etiske standarder inden for dyreforskning og samtidig forske i livreddende terapier som f.eks. Sydtysk avis rapporteret.

Med et enormt budget på 63 millioner euro, stillet til rådighed ligeligt af de føderale og statslige regeringer, sigter ICON mod at bygge bro mellem grundforskning og klinisk anvendelse. Føderale forskningsminister Dorothee Bär og de bayerske videnskabsministre var i stand til at overvære åbningen af ​​centret. Hjerte-kar-sygdomme er den mest almindelige dødsårsag, ikke kun i Tyskland, men på verdensplan. Alene i Tyskland dør omkring 350.000 mennesker af disse sygdomme hvert år, hvilket understreger behovet for forskning.

Forskning med ansvar

Hos ICON arbejder såkaldte "clinician scientists", som både arbejder med forskning og med pleje af patienter. Samarbejdet mellem eksperter fra forskellige discipliner som medicin, biologi og farmaci er af central betydning. Denne tværfaglige tilgang gør det muligt bedre at forstå komplekse sygdomsmekanismer og udvikle innovative behandlingsmetoder. Forskning bruger moderne genmodifikationsteknikker til positivt at påvirke patologiske signalveje i sygdomme. For eksempel anvendes adenoassocierede virale vektorer, som muliggør vævsspecifikke anvendelser, mens andre metoder anvender ikke-kodende RNA-sekvenser som inhibitorer, ifølge DPZ.

Dog kritiseres dyreforsøg, især af initiativet Læger mod dyreforsøg. Kritikere stiller spørgsmålstegn ved, om en stor investering i dyrebaseret forskning virkelig er den bedste løsning, eftersom omkring 6,6 procent af potentielle hjerte-kar-medicin opnår godkendelse. Dyreforsøg viser ofte ikke de samme resultater som dem på mennesker. Disse forskelle mellem dyremodeller og menneskelige sygdomme kan hindre udviklingen af ​​effektive terapier.

Alternativer til dyreforsøgsforskning

For at modvirke dette kommer menneskebaserede og dyrefrie forskningskoncepter i stigende grad på banen. Med metoder som iPSC'er, organoider og multiorganchips har forskerne lovende værktøjer, der ikke kun er omkostningseffektive, men også mere etiske. Disse teknologier kan revolutionere forskningen i hjerte-kar-sygdomme ved at give bedre forudsigelser om virkningerne af lægemidler og dermed være med til at optimere helingsfasen.

Hvor rejsen med kardiovaskulær forskning på ICON i sidste ende vil føre hen, er endnu uvist. Men én ting er klar: Med et stærkt team fra forskellige discipliner og fokus på innovative tilgange, kunne store ting opnås her. De næste par år tegner til at blive spændende – ikke kun for forskning, men især for patienter, der håber på nye behandlingsformer.