Katkraft fortryller München med Dylans legendariske lyde!

Katkraft fortryller München med Dylans legendariske lyde!

München, Deutschland - I går var en meget speciel aften i München: Chan Marshall, bedre kendt som Cat Power, gentog en legendarisk koncert af Bob Dylan, der fandt sted i Isarphilharmonie i 1966. Denne begivenhed tiltrækker ikke die-hard Dylan-fans, men også dem, der så den nyeste biopik "som en komplet ukendt" i biografen. Hallen var praktisk talt udsolgt, og publikum misundte i en kulturel farverig blanding.

Med en grøn buksedrakt, der stod hendes chic, begyndte Marshall aftenen med "Hun hører til mig". Hun blev ledsaget af guitarist Arsun Sorrenti og Harmonika -spilleren Aaron Embry. Hendes udseende, der bragte mange af de legendariske sange fra Dylan til livet igen, gjorde ikke helt uden en personlig note. Fortolkningerne er kendetegnet ved en mere sjælfuld stemmefarve, der endda lyser den klassiske "ligesom en kvinde".

et vellykket repertoire

Noget ukonventionel, men ekstremt tiltalende, Marshalls ni -minute monolog for "Visions of Johanna", der gav publikum en ny adgang til Dylans komplekse tekster. Store iørefaldende melodier som "Det er overalt nu, Baby Blue" lød forfriskende valmue, mens "Desolation Row" igen var i fokus som et komplekst langt digt. Men ikke alt var efter lytternes smag: "Mr. Tambourine Man" var lidt farveløs i sammenligning.

Den nederdel del af koncerten kom til at køre med "Tell Me, Mama" og tilbyder fans en velkendt følelse, der minder dem om Dylans transformation fra folk til rock. Den omrørende fortolkning af "Leopard-hud-pilleboksen har" i en hurtig stenet version var et højdepunkt om aftenen. Den eneste coverversion i sættet var "Baby Let Me Follow You Down", som glædede fansen og vækkede noget nostalgi.

Kritik og Outlook

Selvom aftenen tilbød mange dejlige øjeblikke, blev det også bemærket, at dele af udseendet så øvet op. Finalen med "Like a Rolling Stone" lod ikke nøjagtigt publikum ramme ud af sokkerne, men det er stadig værd at prøve at høre Dylans klassiker gennem kunstnerens personlige linse. Setlisten reflekterede imidlertid de tanker om, at Cat Power kunne fortsætte med at gå med omslag aftener, mens et nyt værk med sine egne sange ikke skulle være ubemærket.

Som Michael Bartle bemærkede i et af sine radioprogrammer, er dækningsversioner ikke blot efterligninger, men tilbyder en oversættelse mellem generationer. Med sit udseende skabte kattekraft mere end bare en hyldest til Dylan; Det åbner en ny diskurs om kreative beslutninger og ansvaret for at udvikle sig yderligere. Med ordene fra Bayern 2 afspejler således dylans transformation og betydningen af ​​dens musik på vores dag.