Værnepligt tilbage? Tyskerne kræver militærtjeneste for alle!
München i fokus: debat om værnepligt, skovbrande i Thüringen og aktuelle politiske begivenheder præger nyhederne.

Værnepligt tilbage? Tyskerne kræver militærtjeneste for alle!
Hvordan ser fremtidens værnepligt ud i Tyskland? Dette spørgsmål er i øjeblikket i tankerne hos mange borgere, og en nylig undersøgelse viser, at tre fjerdedele af tyskerne gerne vil se den obligatoriske værnepligt genindført. Højt MDR De fleste respondenter støtter både militær- og samfundstjeneste for kvinder og mænd. Det er interessant, at kun 18 % opfordrer til værnepligt kun for mænd. Tilslutningen er særlig stor blandt tilhængere af Unionen og SPD, mens flertallet af venstrefløjsmodstandere er imod.
Men en simpel tilbagevenden til værnepligten, som nogle forestiller sig, ses som vanskelig at gennemføre. Severin Pleyer, politolog ved universitetet i Bundeswehr i Hamborg, udtrykker bekymring over, at det endnu ikke er klart, hvad målet med genindførelsen skal være: flere soldater eller reservister. Siden den obligatoriske militærtjeneste blev suspenderet i 2011, er mange nødvendige strukturer, såsom distriktets militære erstatningskontorer, blevet afviklet. De medicinske mønstringssteder har også lidt, og kasernens tilstand lader meget tilbage at ønske. Hertil kommer, at der mangler trænere og det uklare billede vedrørende de i dag aftjente værnepligtige, så en hurtig tilbagevenden til værnepligten vurderes næppe at være mulig. ZDF rapporteret.
Geopolitiske påvirkninger og sikkerhedspolitiske ændringer
Denne debat om værnepligt er ikke mindst en reaktion på de geopolitiske ændringer i Europa. Siden USA ophørte med at være en pålidelig partner for Ukraine, er diskussionen om dets genindførelse genoptaget. Deutschland.de fremhæver, at værnepligten blev indført i 1956 for at øge sikkerheden under den kolde krig. Dengang var det påkrævet, at voksne mænd aftjente værnepligt i mellem 6 og 18 måneder eller alternativt gjorde samfundstjeneste i den sociale sektor. Skiftet til en professionel hær var drevet af troen på, at en mere professionel styrke bedre kunne opfylde kravene fra moderne krigsførelse.
Værnepligten ses i denne sammenhæng både som en mulighed for at rekruttere soldater og som et middel til social ansvarlighed. Det advares dog også om, at reaktivering muligvis ikke betragtes som en langsigtet løsning. Kritikere argumenterer for et fokus på defensive alliancer i Europa, i hele Tyskland forbliver diskursen belastet, mens tilhængere presser på for en hurtig tilbagevenden til obligatorisk tjeneste. Bundeswehr sigter mod at vokse fra omkring 180.000 til 200.000 soldater i 2031, og diskussionen om værnepligt kan spille en afgørende rolle i dette.
Fordelene og ulemperne ved denne intensive debat om værnepligten i Tyskland er fortsat på dagsordenen, og det er stadig uvist, hvordan politikerne vil reagere på det klare flertal af befolkningen. Hvis man ser på borgernes meninger, står det klart: Emnet har potentiale til at få varig indflydelse på morgendagens sikkerhedspolitiske diskurser.