Usædvanlig mission: Brandvæsen redder vixen og hendes unger!
Usædvanlige lyde fra et ventilationssystem i München førte til, at et brandvæsen blev kaldt ud og en vix med sine unger.

Usædvanlig mission: Brandvæsen redder vixen og hendes unger!
Et usædvanligt skue fra underverdenen blev for nylig observeret i Münchens olympiske hall: en vixen vakte opsigt med sine tre unger i en ventilationsskakt. Hallens medarbejdere blev en søndag eftermiddag opmærksom på dyrelydene og fulgte dem til et tilgængeligt område af ventilationsanlægget, som er strukturelt uden for hallen. Her opdagede de vixen, der havde taget ophold i denne byenklave. Desværre lykkedes det trods personalets første forsøg på at fange den ikke, så brandvæsenet blev tilkaldt hjælp. Et lille alarmkøretøj blev sendt til stedet, da Wochenanzeiger her report.
Sagen afspejler, hvordan urbaniserede levesteder bliver stadig mere attraktive for ræve. Disse kloge dyr, som har tilpasset sig byer i årtier, er ikke længere bange for menneskelige miljøer. Byræve er genetisk forskellige fra deres slægtninge på landet og drager fordel af de rigelige fødekilder i vores byer, såsom skraldespande og affald. De føler sig ekstremt godt tilpas og er nu tilhængere af kulturen og lever ofte i familiegrupper. NAJU understreger, at ræve er altædende, og deres jagtadfærd er stærkt påvirket af forholdene i bymiljøet. I byerne er der op til 15 ræve pr. 100 hektar, mens der i landdistrikterne kun er omkring én pr. 100 hektar.
Urbaniseringens udfordringer
Urbaniseringen medfører dog også udfordringer for dyrelivet. Efterhånden som ny infrastruktur og livsrum bygges, mister dyr deres naturlige levesteder. Dette fører til fragmentering, hvilket gør deres migrationsruter vanskelige. Vilde dyr, herunder ræve, ændrer deres adfærd for at undgå konflikt med mennesker. Nogle arter er endda blevet daglige for at leve mere i harmoni med menneskeheden. Hvordan videre Living Green Som forklaret ovenfor er bevaring af grønne områder i byområder af stor betydning for at sikre levesteder og fødekilder for vilde dyr.
Ræve opdrætter typisk 3 til 6 unger pr. kuld, som i starten er blinde og døve. Denne evne til at tilpasse sig er et slående eksempel på, hvordan dyrelivet reagerer på de skiftende forhold i vores byer. Det er afgørende, at vi som samfund fremmer den nødvendige opmærksomhed for at undgå sammenstød mellem mennesker og dyr. Endelig bidrager tilbagevenden af vilde dyr også til biodiversitet og økosystemer i vores byhabitater. Vi bør give dem den plads, de har brug for til at leve i fred.